Ejendomsselskabet Hellebro er en Social Impact Investering, dvs. en investering, som ud over et finansielt afkast til investorerne også skal generere et socialt og/eller miljømæssigt afkast.
Core Property Management har medvirket som “fødselshjælper” ved selskabets stiftelse, med driften af ejendomsselskabet og med at erhverve ejendommen på Mosedalvej – dette for at skabe rammerne for Foreningen Hellebro og forudsætningerne for, at Hellebro kan lykkes med sit arbejde med unge hjemløse.
Ejendomsselskabet Hellebro er stiftet den 22. februar 2018, og er udbudt til en lukket kreds af investorer, som har indbetalt en egenkapital på 35 mio. DKK.
Selskabet har investeret i en ejendom på Mosedalvej 15 i Valby, som skal ombygges for at huse et værested og midlertidigt bosted for udsatte og boligløse unge. Ejendommen har en enkelt lejer, Foreningen Hellebro, der driver værested og herberg m.m.
Formålet med investeringen er således at facilitere køb og ombygning af ejendommen, som efterfølgende bruges af Foreningen Hellebro.
Omkostning ved administration af ejendomsselskabet og styring af ombygningen afholdes af Core Property Management, idet Core Property Management varetager gratis administration og forvaltning af ejendomsselskabet.
Hellebro er en privat velgørende forening, der har til formål at hjælpe unge hjemløse og udsatte mellem 18-29 år ved en samlet indsats, der består af:
Socialtilsynet fører tilsyn med foreningens indsatser.
Foreningen arbejder for at skabe flere sociale løsninger bedre, hurtigere og billigere, og løbende geninvestere eventuelle overskud til arbejdet for unge hjemløse, således at så mange mennesker som muligt bliver hjulpet ud af hjemløshed.
Eksempelvis: 62% unge hjemløse kommer i egen eller egnet bolig, 2019-2023
Målet at skabe et reelt alternativ til ineffektive og resultatløse tilbud til udsatte mennesker og kunne dokumentere Hellebros succesfulde koncept.
Læs mere om Hellebros indsatser, resultater og ESG-regnskab i foreningens Impact Rapport 2023.